Blog Oh! Blog
Med en blog får du din egen stemme på internettet. Det er et sted, hvor du samler og deler emner, som du finder interessante. Det kan være en politisk kommentar, en personlig dagbog eller links til websteder, du ønsker at huske.
Mange mennesker bruger bare en blog til at organisere deres tanker, hvorimod andre har indflydelsesrige læsere i tusindvis over hele verden. Professionelle og amatørjournalister bruger blogs til at udgive de seneste nyheder, mens personlige dagbogsforfattere afslører deres indre tanker.
Uanset hvad du har at sige, kan Blogger hjælpe dig med at sige det.
Blogging handler om mere end blot at stille sine tanker til skue på internettet. Det handler om at skabe forbindelse med og høre fra alle, der læser dit arbejde, og som har lyst til at svare. Med Blogger styrer du, hvem der kan læse og skrive i din blog: Lad blot nogle få venner eller hele verden se, hvad du har at sige!
Blogger-kommentarer sætter hvem som helst hvor som helst i stand til at give feedback på dine indlæg. Du kan vælge, om du vil tillade kommentarer for hver enkelt indlæg, og du kan slette en hvilken som helst kommentar, du ikke kan lide.
Adgangskontroller gør det muligt at bestemme, hvem der kan læse, og hvem der kan skrive i din blog. Du kan bruge en blog med flere forfattere som et fremragende kommunikationsværktøj til små teams, familier og andre grupper. Eller som en enkelt forfatter kan du oprette et privat online rum til at samle nyheder, links og idéer, som du kan holde for dig selv eller dele med så mange du vil.
Blogger-profiler gør det muligt at finde personer og blogs, der deler dine interesser. Din Blogger-profil, hvor du kan angive dine blogs, dine interesser og andet, gør det muligt for andre at finde dig (men kun, hvis du vil findes).
Kom godt i gang med blogger her: http://www.youtube.com/watch?v=BnploFsS_tY
Af: Ida K





